Når du indsender ovenstående formular eller en e-mail til Dansk Adelsforening, behandler vi dine persondata i henhold til EU´s persondataforordning/GDPR.
OK
Dansk Adels Forenings væsentligste aktivitet er at udgive Danmarks Adels Aarbog, der er udkommet siden 1884. Årbogen er et register over alle nulevende slægter tilhørende Danmarks adel samt alle kendte medlemmer af disse slægter. Den indeholder tillige i hver udgivelse fuldstændige stamtavler over et mindre antal adelige slægter. Stamtavlerne går oftest mange hundrede år tilbage, og udgør et uvurderlige bidrag til kendskabet til Danmarks historie og kultur.
Danmarks Adels Aarbog udgives hvert tredje år af Syddansk Universitetsforlag. Årbogen, som nyder høj anerkendelse, redigeres af historikere fra danske universiteter. Den bruges i vidt omfang af slægtsforskere, historikere og heraldikere, både her i landet og internationalt.
I de senere år er Danmarks Adels Aarbog blevet forbedret på mange måder; blandt andet er der udarbejdet nye ingresser, dvs. indledende præsentationer, til hver slægts præsensliste. Præsenslisterne, altså fortegnelserne over de nulevende slægters medlemmer, er også blevet udbygget. Seneste udgave af Danmarks Adels Aarbog 2015-2017 er udkommet i 2018.
Årbogen kan frit købes i løssalg i bogladerne eller via webshoppen.
Eksempel fra Årbogen.