Opdateret regelsæt for Gothersgade
- Al henvendelse til bestyrelsen skal ske via mail: 158@gothersgade.dk.
- Ved opskrivning på ekspektancelisten skal ansøger oplyse følgende data:
- Fulde navn
- Alder
- Adresse
- Mailadresse
- Mobil nummer
- Forældres fulde navn/moders fulde navn
- Det er en forudsætning at ansøger er ungdomsmedlem af Dansk Adels Forening, og at ansøgerens forældre er medlem af foreningen.
- Alternativ forudsætning er, at ens moder er medlem af Dansk Adels Forening, og ansøgeren skal selv have et ungdomsabonnement.
- Ungdomsmedlemmer, som står i Den Røde bog, og som er opført på ekspektancelisten, har førsteprioritet til lejlighederne. Afslår disse tilbud om en lejlighed går tilbuddet videre til ungdomsabonnenter på ekspektancelisten, hvis moder er født adelig og er medlem af foreningen.
- For at kunne stå på ekspektancelisten skal ansøger være fyldt 16 år.
- For at bo i Gothersgade 158 skal ansøger være optaget og aktiv studerende på en uddannelse og med en resterende uddannelsestid på minimum 2 år.
- Der søges og gives først adgang og beboelse i 3 år til bachelorstudium, derefter kan om forlængelse til beboelse i 2 år under kandidatuddannelsen
- Der er tale om et tidsbegrænset lejemål for studerende. Lejeperioden kan maksimalt strække sig over 6 år, og lejer kan ikke bebo lejligheden længere end 3 måneder efter færdiggjort uddannelse. Der kan ikke opnås forlængelse af lejekontrakten udover en samlet lejeperiode på 6 år.
- Lejemålet er betinget af, at lejer er aktiv studerende på et SU-berettiget studium, hvilket skal dokumenteres hvert år i marts via ETCS-point.
- Konceptet for ejendommen giver ikke mulighed for fremleje eller bytte af lejligheder, dog vil der i forbindelse med udenlandsk uddannelsesophold under den danske uddannelse kunne søges om dispensation til indsættelse af stedfortrædende beboer i op til ét år. Stedfortrædende beboer skal være medlem af Dansk Adels Forening eller ungdomsabonnent af foreningen. (beboer og vilkår godkendes af bestyrelsen for Gothersgade 158). Korttidsudleje som for eksempel ”Airbnb” er ikke tilladt.
- Det vil være muligt for lejere at have en beboer i de mellemstore- og store lejligheder, som ikke er medlem af Dansk Adels Forening. Denne beboer og vilkårene skal forud godkendes af bestyrelsen for Gothersgade, men der opfordres til at vælge en beboer blandt de øvrige medlemmer/abonnenter af foreningen, der står på ekspektancelisten.
- Ekspektancelisten opdateres jævnligt af bestyrelsen for GG158 og medlemmer/abonnenterne på listen skal via svar på mail fra bestyrelsen bekræfte deres interesse og opfyldelse af kriterierne. Medlemmer på listen har selv ansvar for, at kontaktoplysninger er korrekte. Svares der ikke på henvendelsen indenfor den fastsatte tidsfrist slettes medlemmet fra ekspektancelisten.